Ecommerce Marketing Coordinator
AV-Cables.dk · Danmark ·
- Category
- Marketing
Er du den, der får tingene til at ske – uden at have brug for rampelyset?
AV-Cables søger en Ecommerce Marketing Coordinator, der sikrer fremdrift i vores opgaver og projekter – og selv tager ejerskab for at koordinere content og eksekvere i Shopify og Klaviyo.
OM ROLLEN
Med AI og et specialiseret team kan vi løse langt mere selv. Det kræver én ting mere: en person, der sikrer, at det, vi beslutter, også bliver til noget. Rollen er ny, og du får reel mulighed for at forme dit eget ansvarsområde.
DINE OPGAVER
- Fremdrift og eksekvering (prioritet nr. 1): overblik over projekter, ejerskab af vores projektstyringsplatform TEMPO, statusrytme og opfølgning – og kampagneplanen altid to uger foran
- Koordinering af content: fra brief til publicering, tilpasning til webshop, nyhedsbreve og SoMe, UGC og anmeldelser
- Eksekvering i Shopify og Klaviyo: nyhedsbreve, flows, landingpages, bannere og kampagnesider
- Projektsupport til CEO samt dokumentation af processer
DU ER
- Erfaren i at koordinere projekter, content og kampagner – gerne fra ecommerce eller retail
- Fortrolig med Shopify, Klaviyo eller lignende systemer
- Struktureret, pålidelig og vedholdende – du rykker venligt, også tredje gang
- Motiveret af, at tingene lykkes – ikke af rampelyset
- Skarp på dansk, god til engelsk og bruger gerne AI i hverdagen
VI TILBYDER
En central rolle i et lille, hands-on vækstteam med korte beslutningsveje og Kjell Gruppens skala i ryggen. Fuldtid på kontoret i Vejle tæt ved stationen. Titler giver ansvar – ikke særstatus.
SÅDAN SØGER DU
Send din ansøgning til [email protected] med emnet "Ecommerce Marketing Coordinator", og svar kort på:
1. Hvem er du? (link gerne til din LinkedIn)
2. Hvorfor er AV-Cables interessant for dig?
3. Hvilken erfaring har du, der er relevant?
4. Hvilke opgaver tænder dig mest – og mindst?
5. Hvordan bruger du AI i din hverdag?
Samtaler holdes løbende.